Niveaumåling ved refleksion

12.18.4 Niveaumåling ved reflektion

I de egentlige niveaumålinger detekteres selve overfladen. Udgangssignalet er derfor uafhængigt af densiteten og variationer i denne.

Meget udbredt er ultralydniveaumåleren, hvor der sker en måling af lydbølgernes udbredelsestid fra apparatet til reflektion med overfladen og tilbage igen. Større reflektioner må forhindres med skærme som vist på figur 12.59.

Produktet må ikke skumme for meget. Ved temperaturer over 80 °C bør der foretrækkes radarmåling, da ultralydsensoren gradvist nedbrydes ved høje temperaturer

Målemetoden kan også benyttes til niveaumåling i siloer med faste stoffer, hvis disse giver en tilstrækkelig lydreflektion.

I stedet for ultralydbølger anvender nogle tankmålere elektromagnetiske bølger, radarbølger, der udbredes med lysets hastighed, og hvis udbredelse er uafhængig af forholdene i den atmosfære, der befinder sig over overfladen.

Fig. 12.59 Skærme forhindrer større refleksioner.

Tags:
12.18.4, Niveaumåling, reflektion