11.3.10.5 Måling af kortslutningsniveauet
Fig. 11.3.13 Tilslutning af et instrument ved måling af sløjfeimpedansen.
Målingen kan vise to målinger:
- Z ph-ph
- Z ph-N
Herefter kan den målte kortslutningsstrøm beregnes:
[11.3.13][11.3.14]
Måling af kortslutningsniveauet gennemføres ved verifikationen, altså kvalitetssikring af de beregnede værdier.
Hvor de beregnede værdier af kortslutningsstrømmen kontrolleres ved måling, skal den målte værdi altid ligge mellem den største og de mindste beregnede kortslutningsstrømme. 60364-6 anviser at ved sammenligning mellem den beregnede mindste værdi og den målte værdi, skal den målte værdi reduceres med faktor 2/3.
Viser målingen værdier uden for de i verifikationsrapportens angivne Ik-max og Ik-min, skal der foretages en analyse af, hvorfor en sådan forskel er mulig – enten ved fejl i de beregnede værdier eller fejl i måleopstillingen.
Nøjagtighed i de målte værdier
En almindelig installationstester vil have en acceptabel nøjagtighed op til 5-7 kA.
Måles værdier over 5-7 kA, skal der anvendes en shunt, der sikrer, at målingen gennemføres ved 200-300 A.
Princippet med måling af kortslutningsniveauet.
Fig. 11.3.14 Måling af kortskutningsniveauet.
At indsætte en belastning, der giver en strømbelastning på eksempelvis 200 – 300 A, giver en større sikkerhed i målingen.
Nettets karakteristik er vist med den blå linje, og ved at foretage denne måling kan der opstilles en proportion.
[11.3.15]
Målingen har flere usikkerheder:
- Den skitserede linje, der repræsenterer nettets karakteristik, regnes som lineær.
- Måleusikkerhed i strømmålingen.
- Måleusikkerhed i spændingsmålingen.
- Måling ved uvilkårlig spænding. Spændingsvariationen er 230 V +/- 10 procent.
- Målingen foretages ved en ukendt belastning af nettet.
- Målingen foretages ved en ukendt temperatur på ledningsnettet.
Her er det ikke muligt at sige noget om en samlet usikkerhed, udover at den skal betragtes som usikker.