14.2.6.2 Anvendelsesområder
Fig. 14.2.9 Lagdelingsundersøgelse af plademateriale
Ultralyd benyttes hovedsagelig til fejlfinding i svejsninger primært for plane fejl, detektion af fejl i støbegods (støbefejl, lunker, dross osv.) materialefejl, revner, slid, brud, korrosion, erosion, materialetilstand, materialespænding, materialedeformation, godstykkelse, lagdelingsundersøgelse se figur 14.2.9, belægningstykkelse og andet, f.eks. dæmpningsmåling.
Mange materialetyper, bl.a. betonelementer og sandwichkonstruktioner i glasfiber og polyester, kan undersøges med ultralyd.
Inden for industrien benyttes ultralydmetoden, ud over til kontrol af svejsesømme figur 14.2.10, meget ofte til godstykkelsesmåling på beholdere, rør, profiler, spunsvægge mv., som er udsat for korrosion eller erosion. Her vil man ofte tykkelsesmåle med regelmæssige mellemrum for at kunne beregne, med hvilken hastighed, nedbrydningen sker. Målingerne foretages fra én side og i mange tilfælde uden, at man behøver at tage anlæggene ud af drift. Overfladetemperaturen må dog ikke overstige 60-70°C, da man altid bør anvende ultralydscanning i forbindelse med korrosionsmålinger. Der er imidlertid udviklet speciallydhoveder, der kan tåle en højere overfladetemperatur i forbindelse med scanning. Ultralydmetoden er under stadig udvikling og har i mange år også været automatiseret, hvilket giver fordele med hensyn til hastigheden og til dokumentation. Noget af det nyeste er Phased Array, hvor man med et enkelt lydhoved kan scanne en svejsning med alle de gængse vinkler på en gang. Det kræver normalt adskillige individuelle scanninger med dertil hørende tidsforbrug.
Fig. 14.2.10 Undersøgelse af Y-joint
Afslutningsvis skal det bemærkes, at ultralydprøvning ofte bruges til kontrol af vedhæftningen mellem to forskellige materialer, f.eks. hvidmetal på stål i lejepander, tin- og sølvlod til kobber i loddesamlinger og til kontrol af limforbindelser i honeycomb-paneler af alumi-nium, plast og kulfiber til flykonstruktioner. I vindmølleindustrien er ultralyd en helt naturlig måde at kontrollere vingerne på.