Olieviskositet

7.1.6.1Olieviskositet

Oliens kinematiske viskositet angives normalt ved 40 °C. Basisolieviskositeten for fedt, som anvendes til lejesmøring, ligger normalt mellem 15 og 500 mm²/s ved 40 °C. Fedter med højere viskositet kan bløde olien så langsomt, at lejet ikke får tilstrækkelig smøring. Hvis man pga. lav hastighed behøver en meget høj viskositet, er det tilrådeligt at anvende oliesmøring i stedet for fedtsmøring.

Lejets levetid kan øges, hvis man vælger den rette viskositet til smøremidlet. Til dette formål anvendes viskositetsforholdet κ, der skal være større end 1, og beregnes efter formlen:

$\kappa =\frac{\nu }{{\nu }_i}>1\left[–\right]$[7.1.2]

Hvor:

ν er den aktuelle viskositet ved driftstemperaturen [mm²/s]

ν_i er den nødvendige viskositet [mm²/s]

Fig. 7.1.5 Den kinematiske viskositets afhængighed af lejets middeldiameter og omdrejningstal.

Fig. 7.1.6 Den nødvendige viskositets afhængighed af driftstemperaturen.

Eksempel

Et leje med en huldiameter d=340 mm og yderdiameter D=420 mm skal arbejde ved n=500 omdr./min og en driftstemperatur på 70 ºC.

Middeldiameteren, hvor rulleelementerne befinder sig, er:

$d_m=0,5·\left(d+D\right)=0,5·\left(340\mathrm{mm}+420\mathrm{mm}\right)=380\mathrm{mm}$

I figur 7.1.5 aflæses den mindste kinematiske viskositet ν_i, som er nødvendig ved driftstemperaturen for at give en fuldgod smøring, til 11 mm²/s.

Herefter går vi ind i figur 7.1.6 ved 70 ºC og 11 mm²/s, og vælger den nærmeste øvre ISO VG-linje. Vi aflæser en olieviskositet på 32 mm²/s. Vælges der et højere ISO VG-index, eksempelvis 46 mm₂/s, vil dette øge oliefilmstykkelsen, kappaforholdet. Det foretrækkes typisk at ligge med et kappaforhold på 2-4. I eksemplet vælges der en ISO VG 32, hvis basisolieviskositet ved driftstemperaturen 70 ºC aflæses til 13 mm²/s.

Viskositetsforholdet beregnes:

$\kappa =\frac{13{\mathrm{mm}}^2/\mathrm{s}}{11{\mathrm{mm}}^2/\mathrm{s}}=1,18>1$