9.7.4.3 Trykbeholdere
Den gældende norm for ufyrede trykbeholdere i Europa er EN 13445.
Til trykbeholdere må kun anvendes materialer med betydelig sejhed, heri blandt blødglødede austenitiske stål. Dog må stålstøbt materiale også anvendes.
EN 13445 anvender nedenstående tilladelige beregningsspændinger på materialerne:
| Ståltype materialets brudforlængelse |
Regningsmæssig spænding fd, driftsforhold | Regningsmæssig spænding fd, trykprøvning |
| Ferritisk med A < 30 % | ||
| Austenitisk 30 % < A < 35 % | ||
| Austenitisk 35 % < A | ||
| Stålstøbt |
Hvor:
| Rp0,2/t | : | O,2 spændingen ved driftstemperaturen t |
| Rp1,0/t | : | 1,0 spændingen ved driftstemperaturen t |
| Rm/t | : | Brudgrænsen ved driftstemperaturen t |
| Rm/20 | : | Brudgrænsen ved 20 °C |
| t_test | : | Temperatur ved trykprøvning |
Det er værd at bemærke, at det tryk, man herved beregner sig til, er det max. tilladelige tryk for beholderen, uden yderligere partialkoefficient. Den anvendte temperatur er ligeledes den temperatur, der forventes i materialet uden yderligere sikkerhed; dog må temperaturen ikke regnes lavere end mediets kogetemperatur ved det maksimale tryk.
Den godstykkelse, der indgår i beregningerne, skal omfatte såvel fradrag for produktionstolerancer (fra valseværket) som korrosion. Hvis korrosion kan udelukkes, kan korrosionstillægget udelades, men ellers er 1 mm et absolut minimum.
Ved beregning skal der også tages hensyn til evt. svækkelse fra aktuelle svejsninger. For en kontrolleret og fejlfri svejsning er der ingen korrektion, og med mindst tilladelige kontrol er reduktionsfaktoren i praksis 0,63.
Trykprøvning skal som udgangspunkt foretages ved 1,43 · driftstrykket.
Udover at sikre tæthed og styrke medfører trykprøvningen en spændingsudligning til gavn for beholderens udmattelsesstyrke.
Ovenstående statiske beregninger er ikke fyldestgørende, hvis beholderen har over 500 start/stop situationer igennem sit projekterede liv, hvor udmattelsesberegning skal finde sted. Denne ligger tæt op af metoden anvendt i EuroCode 3, præsenteret her i 9.7.4.5.
Ovenstående er uddrag af normen og kun til orientering. Ved en egentlig beregning skal normen i sin helhed anvendes.